Velkommen til Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening

AB Søpassagen er Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening.

Københavns Miljøpris 2009

Den 14. november 2009 modtog foreningen Søpassagen Københavns Miljøpris af Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam for foreningens indsats for at skabe Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening. Indsatsen bestod først i at udskifte til sparepærer og sætte bevægelsessensorer på lamperne i gården og opgangene. De gamle termoruder fra 80’erne ud mod både gården og gaden blev udskiftet med moderne koblede vinduer, der består af en termorude inderst og et enkelt lag klimaglas yderst; det giver en markant bedre isolering i forhold til både varme og gadestøj. Kælderen blev isoleret, taget blev renoveret, der blev anlagt solceller på taget og varmepumpen blev udskiftet. Der blev indkøbt nye energieffektive vaskemaskiner til fællesvaskeriet i gården og anlagt tørre-områder på fællesarealerne, så man kunne reducere behovet for tørretumblere. Hertil investerede foreningen i et regnvandsopsamlings-anlæg i kælderen, der samler vand op fra taget, som bruges i vaskemaskinerne. Foreningen har siden afholdt foredrag, rundvisninger og åbent hus, så andre nemt kan komme i gang med klimavenlige tiltag og energirigtige adfærdsændringer.

Den 18. december 2023 skrev Politikken en artikel om foreningens klimabevidste initiativer:

https://politiken.dk/annoncoerbetaltindhold/laanogspar/art9669711/Solceller-på-taget-og-fællesvaskeri-drevet-på-regnvand-i-gården-Sådan-tager-Danmarks-første-CO2-neutrale-andelsforening-klimakampen-op?fbclid=IwAR1119NRCxpd6dRcInXoQqhH5jje20ijp_4eAxaG2DX_wT6UXjkDt2tSudo