Varme

Foreningens radiatorer bliver opvarmet med fjernvarme leveret af HOFOR.

ista sørger for at måle og afregne vores forbrug. På fordampningsmålerne i foreningen er det blevet noteret, hvilke radiatorer, der skal have reduktion for termisk udsat beliggenhed. Dette er udregnet og registreret på hvert forbrugssted, hvor reduktionen allerede er fratrukket på opgørelserne på hver radiator.

Korrektion for udsat beliggenhed – som i varmesprog hedder korrektion for termisk yderlig beliggenhed – er en rabat, indbygget i varmeregnskabet, som gives til beboere i lejligheder med særligt stort varmebehov: Eksempelvis tag- og gavllejligheder samt lejligheder over uopvarmede rum. Korrektionen fastsættes efter en byggeteknisk bedømmelse af varmebehov afhængigt af isoleringsforhold forskellige steder i bygningen. I henhold til Målerbekendtgørelsen (BEK nr. 563 af 02/06/2014), er det et krav, at termisk udsatte bolig- og erhvervsenheder skal kompenseres for merudgiften til rumopvarmning. 

Læs mere på: https://brunata.dk/brunata/artikler/varmetabsberegning-korrektion-for-udsat-beliggenhed/ og https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/563